Skip to main content
Knowledge Centre on Interpretation

Kurser for undervisere

Særlige kurser for konferencetolkeundervisere arrangeret af GD for Tolkning

Kurser for undervisere

GD for Tolkning arrangerer jævnligt i Bruxelles kurser for undervisere af fem dages varighed. Målgruppen er undervisere i tolkning fra partneruniversiteter fra medlems- og kandidatlande samt fra tredjelande som Rusland og Afrika inden for rammerne af PAMCIT (Pan-African Master's Consortium in Interpretation and Translation).

Kursusdeltagerne er tolkeundervisere, som enten kan være universitetsansatte eller eksterne lærere, der skal undervise på den pågældende læreanstalt i længere tid fremover. Det gennemsnitlige antal deltagere pr. kursus er 12, idét der dog skal være mindst 10 og højst 14.

 

Flere kurser kan blive afholdt samtidigt, og der arrangeres en frokost midtvejs i kursusforløbet, så deltagerne får mulighed for at netværke og møde generaldirektøren for tolkning og cheferne for tolkeenhederne.

 

Kurserne for undervisere er en af grundpillerne i GD for Tolknings støtte til uddannelse af tolke, som det også fremgår af en undersøgelse fra 2014 blandt partneruniversiteterne. Kurserne blev her fremhævet som den næstmest værdsatte type støtte efter tilskuddene, og den overordnede tilfredshedsgrad var på 93 %.

Kurserne for undervisere styrker ikke blot universiteternes kapacitet, men er også et forum, hvor deltagerne kan netværke og udveksle god praksis. De er en vigtig del af GD for Tolknings opsøgende arbejde, hvor vi videregiver vores høje standarder og knowhow til universitetslærerne, som igen deler dem med deres fagfæller og studerende.

Læs mere