Tegnsprogstolkning i forbindelse med offentlige tjenesteydelser
Offentlige tjenesteydelser kan være mange forskellige ting, og tegnsprogstolke arbejder i alle de situationer, hvor døve, hørehæmmede og døvblinde personer, som bruger tegnsprog, ønsker at kommunikere med personer, der ikke kender deres tegnsprog. Det kan være alt lige fra skole-hjem-samtaler, hvor barnet er hørende og moren/faren er døv, til lægekonsultationer og begravelser.
Ved korte møder på op til en time uden særlige krav vil det typisk være én enkelt tolk, der tolker. Et møde af længere varighed som f.eks. et borgerdialogmøde kræver mindst to tolke.
På samme måde som talte sprog er tegnsprog ikke universelle. Det er vigtigt forud for bestilling af tolketjeneste at spørge, hvilke tegnsprog og talte sprog der vil blive brugt på mødet. Ofte har tegnsprogsbrugere en bestemt tegnsprogstolk, som de foretrækker at benytte. Disse informationer og overordnet viden om indholdet af mødet er det, der skal bruges for at anmode om tolkebistand. Tolke er eksperter og kvalificeret til at tolke inden for et stort antal emner. Man bør dog altid, inden man bestiller en tolk, tjekke, om denne har de nødvendige sproglige kvalifikationer og er i stand til at tolke inden for det pågældende emne.
Mange af EU's medlemslande har love eller bestemmelser, der berettiger personer, som er døve, hørehæmmede eller døvblinde, til at få bistand af en tegnsprogstolk. Omfanget af disse rettigheder varierer fra land til land og kan være meget begrænset, f.eks. med hensyn til antallet af gratis tolketimer eller på grund af tilgængeligheden af tolke.
Da situationer, der involverer offentlige tjenesteydelser, i mange tilfælde er møder mellem to personer, sker det jævnligt, at personer, der ikke er vant til at arbejde med tegnsprogstolk går ud fra, at tolken er deltager i mødet. Men tegnsprogstolken er til stede for at lette kommunikationen og deltager ikke direkte i samtalen.
Læs også om om konferencetegnsprogstolkning og tegnsprogstolkning i juridiske sammenhænge.