Lovgivning
EU og EU-institutionerne er sikret flersprogethed i Rådets forordning (EF) nr. 1/58, som i artikel 1 fastsætter, at EU's officielle sprog er medlemslandenes officielle sprog. Dengang EU stadig var Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, var der i forordningen kun nævnt 4 sprog, men med hver udvidelsesrunde er der blevet tilføjet yderligere sprog, så der nu står:
"De officielle sprog og arbejdssprogene for Unionens institutioner er bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk."
Men mere overordnet er respekten for sproglig mangfoldighed også en grundlæggende værdi i EU ligesom respekten for den enkelte person og åbenheden over for andre kulturer. Dette står i præamblen til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), som er "inspireret af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv [...] og bekræfter betydningen af principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne". I artikel 2 i TEU lægges der stor vægt på respekt for menneskerettighederne og ikke-forskelsbehandling, mens det i artikel 3 fastslås, at EU "respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed".
EU's charter om grundlæggende rettigheder, som blev vedtaget i 2000 og gjort retligt bindende med Lissabontraktaten, forbyder forskelsbehandling på grund af sprog (artikel 21) og pålægger EU at respektere den sproglige mangfoldighed (artikel 22).
I FN er der 6 arbejdssprog: arabisk, engelsk, fransk, kinesisk, russisk og spansk.
EU's politik for flersprogethed
Medlemsorganisationerne i IAMDLAP* har også vedtaget en tekst om flersprogethed, som kaldes Wienerklæringen.
Hvad angår ophavsret og beskyttelse af intellektuel ejendomsret, er tolkes arbejde, når det er blevet optaget og opbevaret, beskyttet i henhold til international ret. Bernerkonventionen beskytter ophavsmændenes interesser, og oversættelser er i henhold til konventionen beskyttet som originalværker, og oversættere er beskyttet som ophavsmænd. Når en konferencetolks arbejde er bevaret i et eller andet fysisk/materielt format, betragtes det som en oversættelse efter definitionen i Bernerkonventionen, og de enerettigheder, der er fastsat her, gælder for ophavsmanden (kilde: AIIC).
*International Annual Meeting on Language Arrangements, Documentation and Publications er et internationalt forum for og netværk af ledere af internationale organisationer, der yder konferenceservice og sprogtjenester. Det årlige møde indkaldes af FN, men EU-institutionerne deltager også.
Faglige standarder og etik
Internationale organisationer, herunder EU-institutionerne, har strenge akkrediteringsprocedurer for både ansatte tolke og freelancetolke for at sikre kvaliteten af tolkningen.
Generaldirektoratet for Tolkning har en aftale ("Aftalen") om fastansatte og midlertidigt ansatte tolke, som angiver reglerne for deres arbejdsvilkår.
Det har også en særskilt aftale ("La Convention") med sine freelance-tolke.
Faglige standarder og etik dækker mange forskellige aspekter af tolkearbejdet. Her er en række af dem, som nævnes i et uddrag af GD for Tolknings dokument om etik:
1) Teamarbejde: En tolks arbejde udføres individuelt, men det kan kun være af høj kvalitet, hvis alle medlemmerne af teamet laver en god præstation, og hvis der er en organiseret teamindsats. Dette gælder både den lille gruppe, der deler en kabine, og det større hold, der arbejder sammen til et møde. Vi skal altid behandle vores kolleger respektfuldt og hensynsfuldt, og denne adfærd skal vi også udvise over for vores overordnede og vores kunder. Respekt betyder ikke kun respekt for en person, men også for dennes tid og fysiske tilstedeværelse.
2) Tilbud om hjælp: Det at hjælpe kolleger er også ekstremt vigtigt og en kunst i sig selv, for vi skal vide præcis, hvornår og hvordan vi skal tilbyde hjælp. Vi skal ikke påtvinge vores kolleger at blive hjupet eller føle os krænkede, hvis de frabeder sig hjælp. Alene det at vide, at der er hjælp at få, hvis det bliver nødvendigt, kan det være hjælp nok. Samtidig er det en god idé at fortælle kollegerne, hvilken slags hjælp vi gerne vil have, især hvis vi mener, at vi ikke får tilstrækkelig hjælp.
3) Relætolkning: Vi skal vise respekt for kollegerne i de andre kabiner ved at sørge for at bruge relæ-knappen eller B-kanalen korrekt. Det betyder, at vi sørger for at frigive relæknappen, når vi er færdige med en returtolkning, så kanalen bliver ledig til brug i kabinen med A-sproget, og at vi undgår at "stjæle" kanalen fra en kabine, hvor en kollega er i gang med at returtolke.
4) Mødeforberedelse: En af vores vigtigste opgaver som tolke er at forberede os grundigt og systematisk på alle de møder, hvor vi skal tolke. Jo mere vi ved om emnet og baggrunden for et møde, og jo bedre vi kender terminologien, desto bedre tolker vi i kabinen. Grundig forberedelse tager tid og kræver en indsats, men er absolut nødvendig, hvis vi skal nå vores vigtigste mål: at levere tolkning af høj kvalitet.
Da møder bliver stadig mere specialiserede og teknisk komplekse, kan forberedelsen til møder undertiden være en udfordrende opgave, men den er helt sikkert umagen værd og bidrager til at bevare vores ry for høj kvalitet.
5) Fortrolige dokumenter: De dokumenter, der udsendes elektronisk før mødet, samt trykte dokumenter, der er tilgængelige i kabinerne, skal beskyttes, også selv om de allerede er blevet offentliggjort under andre omstændigheder. Tolkene skal undgå at efterlade trykte dokumenter uden for kabinen eller videresende elektroniske udgaver af dem uden for EU's beskyttede netværk. De skal undgå at kopiere eller videregive dokumenterne unødigt og agere efter "need to know-princippet".
Video om professionel adfærd i kabinen
Den internationale sammenslutning af konferencetolke (AIIC) anses for at være garant for høj kvalitet og høje faglige standarder, også hvad angår arbejdsvilkår. Man opnår medlemskab af AIIC via peer review og et sponsorsystem. Medlemmerne af AIIC forpligter sig til at overholde sammenslutningens strenge regler for både faglig standard og etik.
ISO-standarder for tolkning
GD for Tolkning har været involveret i udformningen af alle tolkerelaterede standarder (bortset fra standarden for samfundstolkning (13611), som blev vedtaget, inden det blev involveret i ISO). Vi deltager i ISO-møderne med kontaktstatus, dvs. uden stemmeret, da kun landenes nationale udvalg kan stemme, men vi kan tale på møderne og få indflydelse på beslutningerne.
Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) er i øjeblikket i gang med drøftelser om en specifik standard for konferencetolkning, hvor GD for Tolkning også deltager.
Der findes en generel ISO-standard for tolkning: ISO 188841: Tolketjenester – Generelle krav og anbefalinger
GD for Tolkning overholder altid ISO-standarderne, selv om EU-institutionerne ikke skal certificeres.
Tekniske standarder
GD for Tolkning er også med til at udvikle og tilslutter sig de nyeste tekniske standarder (herunder ISO-standarder).