Tegnsprogstolkning i juridiske sammenhænge

Tegnsprogstolkning i juridiske sammenhænge

Tegnsprogstolke kan arbejde i juridiske sammenhænge, f.eks. i retssalen og på politistationen. En tegnsprogstolk er bundet af en faglig adfærdskodeks. Tolken har tavshedspligt, og hans/hendes eneste opgave er at sikre en korrekt tolkning, både sprogligt og kulturelt.

Tegnsprogstolken skal være uddannet til at arbejde i juridiske sammenhænge. Det kan kontrolleres i det pågældende lands nationale register over retstolke eller et lignende nationalt system, hvor de kvalificerede tolke registreres.

Lovgivningen i mange lande siger, at døve, hørehæmmede og døvblinde, der benytter tegnsprog, har ret til en uddannet og kvalificeret tegnsprogstolk ved straffesager. Desuden fastsættes der i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 fælles minimumsregler for EU-landene med hensyn til retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager og i sager om fuldbyrdelse af europæiske arrestordrer.

Kommissionen har finansieret JUSTISIGNS[1], hvor der står:

Når vi anvender en lov, gør vi det ud fra modeller for socialpolitik, viden om flertallets kulturelle adfærd og moral, antagelser om brugen af et fælles sprog og anvendelsen af retspraksis. Imidlertid fungerer ingen af disse forudsætninger godt, når døve personer medvirker i en juridisk sammenhæng, så der kan sættes spørgsmålstegn ved, om retssystemets påståede beskyttelse af enhver persons rettigheder også gælder for dem. Vi kan nemlig ikke uden videre gå ud fra, at døve personers indgang til det juridiske system er den samme som hørende personers, og at resultatet af deres sager svarer til resultatet i hørende personers sager.

JUSTISIGNS peger på de specifikke årsager til dette problem:
Tegnsprog har lav status, og det lægger hindringer i vejen for adgang til information for døve personer i alle faser af en retssag.
I de forskellige juridiske sammenhænge mangler der indsigt i de begrænsninger, som er forbundet med tolkning mellem to sprog, uanset hvilke, og derfor mangler der også forståelse for de yderligere udfordringer, som opstår, når man tolker mellem et talt sprog og et tegnsprog.
Der er (blandt jurister) begrænset kendskab til døve personers uddannelsesmæssige og kulturelle baggrund i historisk perspektiv, og det kan give anledning til problemer i juridiske sammenhænge.

Disse forhold understreger, hvor vigtigt det er at kunne stille uddannede tegnsprogstolke til rådighed for tegnsprogsbrugere i juridiske sammenhænge.

Læs også om konferencetegnsprogstolkning og tegnsprogstolkning i forbindelse med offentlige tjenesteydelser.